Har du et godt rejsetip?
Vi rejser lige nu rundt i Danmark og Europa og for det meste lader vi os lede på vej af lokale, af venner og familie eller andre rejsende. Så derfor hører vi også gerne fra dig!
Et tip skal hverken være noget stort eller berømt for at vi vender snuden på Turtle i en ny retning. Vi har bla. besøgt en indianer i Hornsherred og været til Rosenfestival i Bogense og gået rundt i en dejlig skov ved Flyndersø ved Skive takket være tip fra folk på vores vej.
Vi laver også nogle gange afstemninger hvor vores facebookfølgere kan bestemme hvor vi skal hen. De har tidligere stemt os til Arezzo i Italien (hvor vi opdagede et vildsvin der gik rundt inde i byen midt om natten) og i valget mellem en frankfurter i Frankfurt eller en bajer i Bayern, valgte de at vi skulle køre til Bayern 🙂
Så skriv dit tip til os i en kommentar på Turtles Facebookside. Dér kan du også finde vores afstemninger fra tid til anden og løbende følge med i hvor i verden vi er lige nu - og måske blive inspireret til DIN næste rejse
Vi glæder os til at høre fra dig 🙂