“Morten og Mette formår med deres åbenhed og ubekymrede tilgang til livet, at skabe en varm og hyggelig stemning omkring sig. Publikum er inviteret med på ”turen” og bestemmer selv “ruten”, hvilket gør foredraget underholdende og levende. Foredraget er for alle, der selv har rejst eller holder af at opleve verden. Det er også rigtigt interessant at opleve, hvor anderledes man kan vælge at leve sit liv.”
// Charlotte Rask, Morsø Folkebibliotek
Vi laver gerne et specielt tilrettelagt foredrag efter jeres ønsker og budget.
Bare skriv til os på: booking@turtletime.dk
Her har vi et par forslag:
“KOM MED PÅ TURTLE TIME”
… er vores gennemprøvede og altid opdaterede rejseforedrag, hvor vi tager jer med på en ca. 2 timers underholdende ‘foredragskøretur’ med os og Turtle.
Undervejs vil vi sammen gøre flere stop og publikum er – på ægte Turtle Time-manér – med til at bestemme hvad der skal ske: fx. vise billeder og dele særlige historier med jer fra vores seneste rejser. Vi giver også indblik i vores hverdagsliv i “Turtle” og baggrunden for at sige job og bolig op for at bo i en bil og rejse på fuld tid. Der vil også være indslag som poesi, sang og tid til eftertænksomhed – naturligvis en tissepause undervejs – måske et par overraskelser, og så slutter vi naturligvis af med at svare på alle jeres spørgsmål og vise Turtle frem for publikum.
Foredraget kræver at I kan stille et lokale med projektor og højttalere til rådighed. Kontakt os gerne i tvivlstilfælde – så finder vi en løsning sammen.
Hjemmeforedrag
Har du lyst til en anderledes aften med vennerne?
Så kan I invitere os hjem i jeres stue til et uformelt hjemmeforedrag. Sammen diskuterer og udfordrer vi hinanden på temaer som hverdagsliv, egne valg, m.m. og vi fortæller også om nogle af vores rejseoplevelser, viser billeder og svarer på jeres spørgsmål.
Og så giver vi jer naturligvis en rundvisning i Turtle!
Pop-op-rejseforedrag
Ved specielle lejligheder kan du være heldig at vi laver et pop-op-foredrag med kort varsel i din by – f.eks. i samarbejde med en lokal café, en kulturinstitution eller en virksomhed dér hvor vi nu er kommet hen. Hold øje med vores facebookside.
Skal vi lave et pop-op-foredrag hos jer? Så skriv til os på booking@turtletime.dk .
Erfaring
Vi er scene- og publikumsvante med flere års erfaring som foredragsholdere fra både professionelt og frivilligt arbejde, såvel som fra amatørteater.
Vi afholder typisk vores foredrag i samarbejde med biblioteker, højskoler og aftenskoler, men vi stiller gerne op i andre sammenhænge.
ANBEFALING
“Med Mette og Morten fra Turtle Time som levende fortællere af deres spændende historier og markante livsvalg fik jeg, på vegne af de nordjyske kommuner og biblioteker, skabt en række stærke samtalearrangementer i løbet af 2018, hvor vores publikum blev både underholdt og udfordret, og ikke mindst inspireret til at se nærmere på de valg vi selv kan træffe om vores liv og hverdag: Hvordan vil jeg helst leve mit liv? Morten og Mette leverede et både nærværende og professionelt stykke foredragsarbejde hvor de forstod at indgå i en større kulturel diskussion om “det gode liv” og jeg giver dem hermed mine varmeste anbefalinger.”
// Vita Andersen, Aalborg Bibliotekerne
Arrangør af De Nordjyske Bibliotekers andel i Kulturkaravane Nord – Hverdagsglimt 2018.
Priser
2 timers rejseforedrag med besøg af både Morten, Mette og Turtle (Transport er inkl.). Normalpris: kr. 5000,-.
Vi kan evt. lave afslag i prisen til gengæld for andel i billetindtægter.
I visse tilfælde giver vi gerne rabat – fx. udvalgte foreninger eller sociale/velgørende formål. Forhør dig nærmere om det er muligt I jeres tilfælde.
Hjemmeforedrag og pop-op-foredrag: Dækning af vores transportomkostninger og 50-50-deling af indtægter fra evt. billet-/barsalg.
Booking
Skriv til os på booking@turtletime.dk
Husk at skrive både dato(er), sted og hvornår på dagen I gerne vil booke os til, samt telefonnummer I kan kontaktes på.
Så vender vi tilbage hurtigst muligt. Da vi formentlig er på farten er normal svartid ca. 7 hverdage.
Kommende foredrag
Når foredragssæsonen nærmer sig kan vores kommende foredrag findes under afsnittet Begivenheder på vores facebookside.
Reaktioner fra publikum og arrangører:
“Det var en ganske særlig aften i Aabybro, hvor gæsterne kom fra hele Vendsyssel for at møde Mette og Morten og høre, om hvordan det kan lade sig gøre at gå efter drømmene ved at satse på Turtle-Time!“
– Kirsten E. Højrup, Skoleleder, FOF Vendsyssel“
“Tak for spændende foredrag på Marielyst Højskole her til aften. God tur videre”
– Jytte Øback, Marielyst
“Vi var til et rigtig godt foredrag med turtle time (…) i efteråret. Et foredrag som giver stof til eftertanke, for hvad er det vi skal nå her i livet. Kan man bo i en bil, ja det tror jeg godt man kan, ihvertfald et stykke tid og det har min kone og jeg tænkt at prøve når vi kommer på pension om et halvårs tid. (…)”
– Leif Thorup, Blære
‘Det var et meget spændende foredrag, som jeg varmt kan anbefale til andre.‘
– Lis Gadeberg, Formand, Aktive Kvinder Tønder