Fra papegøjer i nord til minigolf i syd (Nordjyske Hverdagseventyr, uge 8)

Læsetid: ca. 8 min.

*DELVIST SPONSORERET*

Søndag aften i mørke og let efterårsregn krydsede vi grænsen til Rebild Kommune.
Den første by vi kom til var Guldbæk og vi fandt en tom plads i udkanten af byen, vi parkerede på og lagde os til at sove.

Om morgenen hørte vi nogle høje lyde ovre fra naboen. Det lød som papegøjer – og det viste sig også senere, da Morten faldt i snak med naboen, at den var god nok, det var papegøjer, vi havde hørt.

Hen på eftermiddagen bestemte vi os for at køre en tur og endte nede ved Juelstrup Sø. Her havde ingen af os nogensinde været før – det var først senere, jeg genkendte den som den sø, man kan se på højre hånd lige efter køreteknisk anlæg, når man kører i sydgående retning ud for Støvring.

Jeg har før lagt mærke til den, for den ser ret idyllisk ud når solen er ved at gå ned i baggrunden og der går et par heste rundt i vandkanten.
Og der er også ret idyllisk der ved Juelstrup Sø – i hvert fald hvis man kan abstrahere fra lyden af trafikken på motorvejen lige bagved.
Så længe man er i området ved lejrpladsen er trafikstøjen ikke så markant, værst bliver det når man går den 4 kilometer lange tur rundt om søen og på én af siderne går lige nedenfor motorvejen, mens man på den anden side af stien kan klappe hestene på snuden.

Papegøjesnak
Efter en aften ved Juelstrup Sø, hvor vi grillede skumfiduser over bålet, kørte vi tilbage til Guldbæk.
Naboen med papegøjerne havde inviteret os til at komme forbi til en kop kaffe, hvis vi havde lyst og vi havde ikke taget imod tilbuddet dagen før, da jeg havde mere brug for at komme ud i naturen og være alene, men i dag ville vi besøge ham, for han virkede som en rigtig spændende person.

Det var hans kæreste, Mette, der tog imod os, da vi bankede på. Hun bød os velkommen og sagde at Jess var lige på trapperne. Han var glad for at se os, da han kom hjem og viste os rundt i deres hjem inkl. hans voliére med adskillige papegøjer.
Mettes voksne datter kom også forbi. Hun var i fuld gang med at isolere en bil, så hun kunne køre i den til Portugal og tilbringe vinteren dernede.
Ikke en helt dum plan..

Det er utroligt, hvor mange vi er stødt på efter vi selv er flyttet ud i en bil, der enten drømmer om eller gør noget lignende og det var fedt at snakke med Maria om hendes tanker og drømme om at køre ud i verden på egen hånd i en bil, uden noget job på hånden eller nogen specifikke planer for fremtiden.

Uventet besøg
Vi havde fået en invitation til at besøge Mortens onkel og hans kæreste, Hanne, så efter besøget hos Jess og Mette kørte vi ned til dem i Terndrup og havde en hyggelig aften med dem.
Da vi kørte derfra, spurgte de, hvor vi ville køre hen og overnatte og vi sagde, at vi nok ville køre ned til Kildesøen i Bælum, som Morten kender fra han var dreng og kom meget i byen, da hans mormor og morfar boede der.

Næste morgen havde vi sat vækkeuret til kl. 7.45, da vi havde en aftale om formiddagen.
Da jeg var på vej ned fra sengen på 1. salen, så jeg pludselig Hanne komme hen mod bilen. Det var en total overraskelse – hvad lavede hun her?!

Vi er ikke så vant til at få uanmeldt besøg, i kraft af at de færreste folk ved, hvor vi bor henne, når vi nu hele tiden flytter vores hjem.
Så meget desto større var overraskelsen da vi så alligevel fik uanmeldt besøg ved Kildesøen denne onsdag morgen.

Hanne bor og arbejder selv i Bælum, så hun havde bestemt sig for at komme ned med morgenmad til os. Og hvilken morgenmad! Hun havde simpelthen stået og kogt Cocioflasker, som hun havde hældt den varme kaffe i og pakket ind i avispapir og så havde hun været i Spar og købt rundstykker, smør, ost, marmelade, juice og morgenkager som hun altsammen havde pakket i en bærepose sammen med engangsservice og servietter.
Det var så sødt!

Vi stod og snakkede lidt med Hanne og takkede hende mange gange før hun kørte videre på arbejde.
Derefter satte vi os ned ved borde- og bænkesættet og nød vores fantastiske, overraskende morgenmad med udsigt over Kildesøen.

Hold da op, hvor er vi blevet taget imod med åbne arme alle steder hvor vi er kommet frem i Turtle og vi er simpelthen så taknemmelige for al den venlighed vi er blevet mødt med!

Gastronomisk vandresti
Før vores ankomst til de forskellige nordjyske kommuner, havde jeg skrevet en mail til den pågældende turistinformation for at fortælle om vores projekt, melde vores ankomst og høre, om de var interesserede i at dele vores videoer og øvrige materiale fra ugens løb, til glæde for deres følgere.

I Rebild resulterede denne kontakt også i en uventet gevinst, nemlig at de spurgte, om vi ikke havde lyst til at deltage i en 14 km vandretur på den nyindviede ‘Gastronomiske Kvalitetssti’ rundt i Rebild Bakker sammen med Dansk Vandrelaug onsdag kl. 10.30 – og måske ovenikøbet medbringe en lille madpakke fra Rebildhus.
Det var et fornemt tilbud og vi takkede ja med det samme. En lang gåtur i smuk natur med guide, godt selskab og lækker mad. Dét var lige en tur efter vores næse.

Vi mødtes med Vandrelauget på P-pladsen ved Rebild Porten og fik stukket vores madpakke i hånden af hende fra turistinformationen jeg havde været i kontakt med. Og så var det afsted.
Det var en meget alsidig og varieret natur, vi gik igennem og det er netop ét af kravene der skal opfyldes for at en vandrerute kan godkendes som certificeret kvalitetssti.

Turen gik først gennem det kuperede landskab i Rebild Bakker med udsigt over grønne bakker så langt øjet rækker, så tværs over åbne landskaber, dernæst igennem skov, forbi St. Økssø og så igennem skov igen, først den smukke grønne ‘Troldeskov’ med alle de kringlede, krogede bøgetræer og dernæst igennem nåleskov fyldt med høje, slanke nåletræer.

Undervejs gjorde vi holdt flere gange for at drikke en kop kaffe eller spise vores medbragte madpakke. Og nu, hvor Morten og jeg var så heldige at ha’ fået en madpakke fra Rebildhus stod menúen bl.a. på grøntsagstærte, en kartoffelret med frikadeller samt laks og rejer med dilddressing. Vi gik ikke sultne hjem fra vandreturen!
Vi havde faktisk lidt rester med tilbage i Turtle.
Og ikke nok med, vi havde rester med hjem, Morten havde også friskplukkede svampe med hjem.
Ikke at der er nogen af os, der har forstand på svampe. Men det var der heldigvis nogen af de andre på turen, der havde, så Morten kom hjem med en hel pose med rørhatte til vores aftensmad.

Tilbage i Rebild igen kørte vi ud på tur. Mortens onkel havde tippet os om at køre ned og ta’ et kig på ‘Røde Mølle’ der er nogle gamle gårde med røde tage, der ligger smukt nede i en dal lige i nærheden og som mest af alt leder tankerne hen på norsk landsby-idyl, når man ankommer til stedet oppe fra grusvejen og kan se ud over landskabet med de gamle flotte bygninger.
Og det var et fint sted, som vi sikkert aldrig ville være stødt på selv, hvis ikke Mortens onkel havde tippet os om det.

Fra minigolf til renæssancebro
Vi havde fået flere tips og mens vi kørte rundt på må og få i området foreslog jeg, at vi forfulgte ét af rådene og kørte til Nørager, hvor der skulle være en gratis minigolfbane.
Vi skulle alligevel sydpå den efterfølgende dag og det ville derfor gi’ god mening at køre lidt længere ned i kommunen.

Vi kom til Nørager og fandt en fin, øde plet, hvor vi kunne overnatte. Vi parkerede der og jeg gik i gang med at brygge en ordentlig omgang risotto med nogle af alle de svampe, vi havde fået tidligere på dagen.
Én af dem skiftede farve til blå, når man skar den over. Var det ikke fordi jeg havde fået af vide af disse svampeeksperter, at den faktisk var en af Danmarks bedste spiselige svampe – og kunne få dette bekræftet på nettet – ville jeg helt sikkert ikke ha’ spist den!

Efter en lækker omgang svamperisotto med parmesan til aftensmad, kravlede vi snart under dynen på 1. salen og fik os en god nats søvn efter en masse frisk luft og bevægelse tidligere på dagen.

Næste morgen tog vi på opdagelse i Nørager.
Det første vi kørte på udkig efter var minigolfbanen, som vi var blevet tippet om. Vi var blevet fortalt, at den lå bag ældrecentret, så da vi fandt skiltet der pegede til ældrecentret var det nemt nok at finde banen.

Det er nogle aktive beboere i Nørager der selv har sørget for, at byen fik sin egen gratis minigolfbane. De har samlet penge ind og indkaldt til arbejdsdag, hvor man anlagde den ønskede bane.
Så nu har Nørager sin egen minigolfbane med 18 huller og køller og bolde ligger blot frit tilgængeligt på bordet ved siden af banerne.
Det er et rigtig fint initiativ – det er dejligt at se, når folk går sammen og får projekter til at ske ved fælles hjælp.

Vi havde en hyggelig formiddag på banen – som ovenikøbet også endte uden skuffelse for nogen af os, da stillingen efter 18 baner, utroligt nok, endte fuldstændig uafgjort!

Men minigolfbanen var ikke det eneste tip, vi havde fået i Nørager. En ung fyr havde også skrevet til os, at vi et stykke inde i skoven kunne være heldige at finde en gammel renæssancebro.
Dét er et af den slags tips, der bare taler til os, for det lød lidt som en skattejagt og den slags elsker vi.

Så vi gik ind i skoven uden helt at vide, om det var det rigtige sted, vi var, men bedst som vi overvejede, om vi snart skulle give op og vende om, kom broen til syne. Det var en virkelig flot gammel renæssancebro, som vores unge følger havde tippet os om, og gik vi over broen var der også flere gamle ruiner af en tidligere bygning, så det var et rigtigt spændende sted at gå på opdagelse!
Efter vores lille skattejagt fortsatte vi sydpå og ud af kommunen for denne gang, da vi havde planer i Midtjylland senere på dagen.

Men listen over tips er længere end dem, vi nåede at besøge, mens vi var i Rebild Kommune, så vi må nok komme tilbage igen en anden gang og besøge resten af dem.

Tak for nu Rebild Kommune.

Tips til kommende hverdagseventyr i Rebild Kommune:
Vi fik følgende tips, som vi ikke nåede at forfølge, men som vi har til gode til en anden gang – eller som nogle af jer måske kunne ha’ lyst til at udforske?

• Nihøje og Katbakken.
• Madum Sø.
• Gravlev.
• Blåkilde og Ravnkilde.
• Thingbæk kalkminer.
• Spillemandsmuseet.
• Bogby9520.
• Et møde med heksen Dannie Druehyld.
• Rold Storkro.
• Boldrup Lokalmuseum.
• Lokalhistorisk Arkiv i Nørager.