Læsetid: ca. 7 min.
Det var søndag aften, da vi ankom til Vesthimmerlands Kommune, så det første vi ledte efter, var et sted at overnatte.
Vi tjekkede på vores shelter-app, om der var nogen steder i nærområdet, hvor der var en shelter, for de er for det meste placeret i områder med flot natur og mange gange er der også toiletfaciliteter tilknyttet.
Vi fandt en shelterplads med tilhørende toilet i Testrup, hvor det også så ud til, vi kunne parkere Turtle, og kørte derhen.
Og ganske rigtigt, dér, bagved den gamle skole i Testrup, var to shelters og en stor parkeringsplads. Og ikke nok med at der var toilet på pladsen, der var simpelthen også en bruser med varmt vand! Dét er et sjældent syn – men virkelig fedt, når man rejser rundt som vi gør.
Så shelterpladsen i Testrup blev straks plottet ind på vores ‘Turtle-kort’ over gode holdepladser.
Limfjorden Rundt
Vi overnattede der og kørte videre nordpå, da vi var blevet fortalt, at der var ‘Limfjorden Rundt’ med afgang fra Løgstør denne mandag.
På vores vej til Løgstør kørte vi, som vanligt, ad de små veje, da det er der, der virkelig er mulighed for at se og opleve noget.
Og ganske rigtigt. På vores tur til Løgstør kørte vi først igennem Trend, med udsigt ud til Limfjorden, forbi Vitskøl Kloster og Vindblæs Mølle – sidstnævnte som vi stoppede op og besøgte, da vi har en svaghed for gamle møller – og sidst, men ikke mindst, Vilsted Sø.
Da vi kom til Løgstør, var de gamle træskibe på vej ind i havnen og stemningen på havnen begyndte allerede at emme af festligheder.
Vi stødte helt tilfældigt på den eneste mand, Morten kender i Løgstør, nemlig Niels på 83 år, som han mødte i Aggersund i sommer, da Niels var ude og træne sin jagthund.
Vi faldt i snak med ham og gik sammen ind og så på dampmaskiner, som en af Niels’ bekendte har bygget og nu stod og viste frem til den maritime fest i Løgstør i forbindelse med startskuddet på Limfjorden Rundt.
Bagefter gik vi sammen med Niels hen til Lions’ lille bod, hvor vi bød ham på en muslingehotdog og fortsatte snakken der.
Det er sjovt at opleve, at vi gang på gang falder i snak med folk, der er meget ældre end os selv, man faktisk slet ikke mærker aldersforskellen, når først snakken er i gang.
Niels mødte nogle andre han kendte, så vi sagde farvel til ham og gik videre rundt i byen for at opleve den maritime stemning. Vi hørte et sømandsorkester øve sig til aftenens koncert, gik ind på Limfjordsmuseet og så en udstilling om ål og var på havnevandring med Peter Leth fra Hobro Værft, som vi havde mødt ugen før i Hobro.
Mine forældre kom til Løgstør for at mødes med os, da de kun bor 10 kilometer derfra.
Vi gik rundt og snakkede, mens vi så på de forskellige ting, der foregik rundt om på havneområdet, herunder veteranbiludstilling og endnu en tur ind til dampmaskinerne, som min far var vældig interesseret i.
Hen på aftenen gik vi ind i festteltet og hørte ‘De Galvaniserede Leoparder’, mens vi spiste hotdogs og drak en øl. Vi kunne alle synge med på mange af sømandsviserne de spillede, men det var dog først et godt stykke inde i deres koncert, det gik op for Morten og jeg, hvorfor de havde valgt at kalde sig et så atypisk navn som ‘De Galvaniserede Leoparder’. Tiøren faldt først i det øjeblik mine forældre begyndte at snakke om de koncerter, de havde været til med ‘De Gyldne Løver’ da de var unge.
Nåeh, selvfølgelig.. Pludselig forstod vi navnet ‘De Galvaniserede Leoparder’ – det var jo et oplagt navn til dette kopiband.
Næste morgen så vi de gamle træskibe sejle ud af havnen i et let regnvejr, mens vi stadig lå under dynen.
Vi havde parkeret på første parket ned til vandet, så vi fandt kikkerten frem og lå og kiggede ud af vinduet på overetagen.
Hvilken luksus at ligge i sin seng og stadig ha’ muligheden for at være tilskuer til træskibssejladsen.
Små gæster i Turtle
Over middag kørte vi til Aars. Selvom vi nu havde været hjemme i Danmark i 3 måneder havde vi endnu ikke haft mine nevøer med ud på tur i Turtle – og de er ellers helt vilde med det.
Så nu, hvor vi var i Vesthimmerlands Kommune, havde jeg aftalt med min søster, at vi ku’ komme og hente drengene efter skole tirsdag og ta’ dem med på tur og så aflevere dem i skolen onsdag morgen.
Så vi kørte ned på Aars Skole og hentede Jonas og Lasse. Jonas fik lov at sidde foran sammen med Morten og bestemme, hvor vi skulle køre hen. Han ku’ bare sige højre eller venstre som vi kom frem til.
Først var han lidt nervøs, men da vi forsikrede ham om, at han ikke ku’ gøre noget galt, for vi havde ikke noget bestemmelsessted, virkede det til, han slappede lidt mere af og levede sig ind i opgaven.
Vi endte i Hvalpsund, en halv times kørsel fra Aars, hvilket var meget passende ifht. at skulle køre drengene i skole igen næste morgen.
Vi parkerede på en p-plads tæt ved havnen og hyggede os bare i og omkring Turtle hele eftermiddagen og aftenen.
Vi gik en tur ned på havnen i blæsevejr, spillede bold, hilste på nogle køer på marken, lavede svensk pølseret og spiste det til aftensmad, smurte madpakker og drak varm kakao med flødeskum og skumfiduser. Top hyggeligt!
Drengene kravlede i soveposerne ovenpå, mens Morten og jeg sov nedenunder.
Næste morgen fik vi lov at mærke, hvordan en ganske almindelig morgen kan være i en børnefamilie: mor, alias moster Mette, der skynder på børnene for at nå at komme ud af døren til tiden. Og det lykkedes os da også kun lige at aflevere drengene til tiden, nemlig 3 minutter i 8.
Da vi havde sendt drengene i skole, kørte vi en tur ud i Aars Skov og blev der det meste af dagen – vi havde bare brug for at ha’ noget ro på efter en livlig eftermiddag, aften og morgen sammen med drengene.
Hen på eftermiddagen kørte vi hjem til min søster, så vi også ku’ se hende og hjælpe lidt til med noget praktisk, da hun står midt i ombygning af huset og samtidig fik vi mulighed for at være sammen med nevøerne endnu en aften, mens vi var i området.
200 tomatsorter
Næste dag kørte vi hjem til Mona, der bor på gården Kampkjær mellem Aars og Farsø.
Mona havde set vores opslag på facebook om at vi var i området og gerne ville ud og møde nogle lokale og hun havde derfor inviteret os hjem til sig, så hun kunne vise os sin hobby.
Hobbyen var, i al sin enkelthed, tomater. Det var startet ud med at hun, som så mange andre, gerne ville dyrke tomater i sit drivhus. Men så var det, som hun selv sagde, ‘en hobby, der var gået over gevind’. For på nuværende tidspunkt har Mona to store drivhuse på ca. 50 m2, hvor hun dyrker ca. 200 forskellige tomatsorter i alt.
Der var gule, røde, grønne og blå tomater og der var kæmpestore tomater, små ribstomater, runde, aflange og bulede tomater.
Hun fortalte levende om sin passion for tomater og vi fik lov at smage på flere af dem. Inden vi kørte, gav hun os også en stor bakke med forskellige tomater med som tak for besøget.
En anden ting, der var meget sjovt at se hjemme hos Mona, var deres shelter. Den var stor nok til 4 personer, man kunne stå oprejst derinde og der var 2 almindelige dobbeltsenge derinde i normal højde og med madrasser.
Mona og hendes mand og børn elsker at sove derude og med et uldtæppe over sig sover de der gerne året rundt.
Foredrag for familieklub
Efter besøget hos Mona kørte vi hjem til min morbror og tante i Østerbølle. Her var vi blevet inviteret med som foredragsholdere i deres familieklub. Vi kom hen på eftermiddagen, så vi nåede at snakke med dem og gå tur med dem begge inden familieklubben kom på besøg til aftensmad.
Jeg fik også snakket og hygget mig med mine fætre og det var dejligt at ha’ muligheden for at være sammen med dem uden at der var en masse andre som der ellers altid er når vi samles i familien.
Vi havde en hyggelig aften med familieklubben og kørte bagefter nordpå mod Aalborg, hvor vi havde planer den efterfølgende dag – vores nordjyske hverdagseventyr i Vesthimmerlands Kommune var slut for denne gang.
Tips til kommende hverdagseventyr i Vesthimmerlands Kommune:
Vi fik følgende tips, som vi ikke nåede at forfølge, men som vi har til gode til en anden gang – eller som nogle af jer måske kunne ha’ lyst til at udforske?
- Borremosefæstningen.
- Hos Tetzlaff i Løgstør.
- Søttrup Plantage.
- De Himmerlandske Heder.
- Aggersborg.
- Glenholm Vingård.
- Næsbydale Badehotel.
- Livø, naturens stillekupé.
- Verdens største hånddrejede keramikpotte v/keramiker Askel Krog.
- Rosenparken i Aalestrup.
- Danmarks Cykelmuseum som har udlånt en del til Matador.
- Spise stjerneskud i Rønbjerg Fiskehus.
- Bølle Bob byen Hornum.
- Vesthimmerlands Gokart Forening – Danmarks eneste gokart klub for børn.
- Det nye Matador gavlmaleri af Tjener Boldt + Per Kirkeby muren i Aars.
- Verdens bedste stjerneskud på Trend Kro.
- Kirkebakken i Næsborg.
- Dansk Nutidsmuseum på Støberivej i Aars.
- Ll. Restrup Hovedgaard.
- Galleri Himmerland.
- Galleri Thrane.
- Pakhus Burger på Pakhuset i Hvalpsund.
- Drivhuset i Vesterbølle – med buddhistisk “tempel”.
- Stegt flæsk ad libitum på Simested Kro + fisketure ved Simested å.
- Cykeltur på Himmerlandsstien.
Jeg skriver om stort og småt, godt og skidt, hverdagsøjeblikke og minder for livet – og alt det derimellem.
Kunne du tænke dig endnu flere Turtle Time-historier? Så læs med her!