ER Mariager Fjord Danmarks smukkeste fjord? (Nordjyske Hverdagseventyr, uge 6)

Læsetid: ca. 7 min.

*DELVIST SPONSORERET*

Det første vi gjorde, da vi kom til Mariagerfjord Kommune var at køre ned til Glenstrup Sø og parkere. Vi havde købt et par is på tilbud i Netto og nu ville vi sætte os ved søen og nyde en is og en kop kaffe.

Udover en enkelt cyklist som kom hen og snakkede med os, var der ingen mennesker ved søen sådan en mandag i september, så vi nød bare stilheden alene.

Det danske Cinque Terre
Vi havde fået anbefalet at besøge Bramslev Bakker nord for fjorden og besluttede os for at pakke Turtle sammen og køre en tur derop.
Og hvor var det godt, vi gjorde det! Hold nu op, hvor er der smukt!

Man kommer ned ad en lille vej til Restaurant Bramslev Bakker og så åbner landskabet sig pludselig og man står dér, på p-pladsen på den mere end 50 meter høje bakke og har panoramaudsigt ud over Mariager Fjord, der er omringet af store, bløde, grønne bakker på begge sider. Ikke underligt, man har valgt at kalde den nyanlagte certificerede Premium Vandrerute for ‘Panoramaruten’.

Da vi gik tur der, fik jeg flere gange associationer til dengang i foråret, hvor vi gik rundt på vandrestien på klippeskrænten i den italienske nationalpark ‘Cinque Terre’. Ikke så lidt imponerende at vi har sådan et sted i Nordjylland, der fuldt ud kan leve op til vandreruter i de italienske bjergkæder.

Overnatning ude midt på fjorden
Men vi var ikke færdige med at imponeres over naturen omkring ‘Danmarks smukkeste fjord’, som de i hvert fald selv i området ynder at kalde Mariager Fjord.
For samme dag var vi blevet ringet op af Carsten fra Mariagerfjord Kajak. Han havde set et facebookopslag med at vi var i området og ville gerne invitere os ud på hans flydende shelter i Hobro.
Det lød virkelig fedt, så vi skyndte os selvfølgelig at takke ja til hans fine tilbud og kørte videre til Hobro, hvor vi mødtes med Carsten hen under aften.

Carsten elsker at opholde sig på vandet, så udover at udleje kanoer og kajakker og tage med på ture som instruktør, har han også bygget sig et flydende shelter ude på Mariager Fjord. Det er et shelter, som man kender det fra land, men bygget på en tømmerflåde og forankret med et reb nogle hundrede meter fra bredden, så den ligger og flyder lige så langsomt rundt med strømmen.

Vi satte kajakkerne i vandet og sejlede ud til shelteret, som Carsten viste frem, mens han fortalte historier om, hvordan han var kommet i tanke om at han ville bygge et shelter på vand. Derpå sejlede vi alle tre en tur op ad fjorden og nød at glide gennem det blikstille vand, mens vi lærte hinanden bedre at kende.

Tilbage ved shelteret lod Carsten os være alene og vi begyndte at indlogere os med liggeunderlag, sovepose og hvad vi nu ellers havde slæbt med derud.

Det var en forunderlig måde at lægge os til at sove på. At ligge der i et shelter og bare kigge ud på det blanke vand, hvor lyset fra husene i Hobro spejlede sig ned i vandet og det eneste, vi kunne høre var vandets klukken. Det var simpelthen så idyllisk.

Morgensejlads i kajakken
Næste morgen vågnede jeg tidligt og lå og så solen stå op og kaste det smukkeste lyserøde lys ned over fjorden, mens vores flydende hjem drejede sig meeeget langsomt rundt i takt med strømmen.

Det første vi gjorde, da Morten var vågnet og kommet ud af soveposen, var at hoppe en tur i kajakkerne og sejle stille og roligt op ad fjorden. Det er nærmest helt ubeskriveligt hvordan det føles at sejle rundt midt ude i fjorden sådan en tidlig morgen, og se bakkerne, der rejser sig på begge sider af fjorden. Vi følte os bittesmå derude på vandet og ku’ slet ikke få nok af at suge alle indtrykkene til os.

Jeg tror, det er lige før Morten eksploderede i en lykkerus af sanseindtryk, da en sæl stak snuden op bare få meter fra vores kajakker og kiggede nysgerrigt på os. I dét øjeblik var alt bare lige som det skulle være.

Hobro Værft
Da vi kom tilbage til shelteret, lavede vi havregrød på vores trangia og satte os så i kajakkerne endnu en gang, med retning ind mod Hobro.
Det første man kommer til fra søsiden er det gamle værft, så vi gik selvfølgelig i land og gik en tur ind i det tilhørende maritime kulturcenter og så udstillingen. Vi faldt i snak med Lene, der er gift med Peter Leth, direktør for Hobro Værft og det nye maritime kulturcenter.

Hun fortalte om deres passion for at sejle, om deres sejladser med træskibet Valkyrien, om Peters nuværende projekt hvor han har hentet et gammelt dansk træskib hjem fra Tyrkiet, som de er i gang med at renovere inde på værftet og ikke mindst om det nye fælles projekt med det maritime kulturcenter, der åbnede i 2016.

Hun var også rigtig nysgerrig på vores liv og oplevelser og var meget imponeret over at høre om de valg vi havde truffet i vores liv og at vi nu bor i en bil og rejser rundt i verden.

Hun tilbød os at komme hjem til dem og få et bad, for hun ved selv, hvor værdifuldt det kan være, når folk tilbyder det. Vi takkede dog nej, da vi hellere ville videre ud på tur, men det var virkelig sødt af hende at tilbyde det!

Og det var fedt at møde én, der efterlever de samme værdier i sit liv, som vi gør i vores – det var tydeligt, at vi kunne forstå hinanden og at vi havde en rigtig god kemi.

Nysgerrige børn på besøg i Turtle
Om Mariager Fjord virkelig er Danmarks smukkeste fjord vil jeg lade være op til den enkelte beskuer at vurdere, men smuk – dét er den i hvert fald!

Men nu havde vi brugt de seneste dage ved fjorden og besluttede os for at køre længere nordpå i kommunen for også at se noget andet.

Vi satte retningen mod Arden og på vores vej derop kørte vi igennem den lille by Vebbestrup. Nok er det en lille by, men alligevel kendt vidt og bredt for deres is, så nu når vi var her, stoppede vi – selvfølgelig – op og gik ind på mejeriet for at smage deres populære softice. Og den ér jo bare virkelig god! Og ovenikøbet megabillig.
10 kr. for en softice i vaffel – dét finder man vist ikke mange andre steder..

Vi kørte op til naturlegepladsen i Arden, hvor vi slog lejr for natten.
Det er et skønt sted lige op af skoven, hvor der både er dyrepark, legeplads, borde- og bænkesæt og offentligt toilet. Der kommer masser af institutioner og skoleklasser derud for at lege og for at få undervisning i naturen, også den dag, vi var der. Det meste af tiden vi var der, vrimlede med børn og nogle få voksne til at holde styr på dem.

Så da vi satte os for at gennemføre forhindringsbanen, der bugter sig hen over hele legepladsen, var det med opmærksomhed fra flere af børnene på pladsen.
Først blev jeg spurgt af en lille pige: “Har du nogen børn?” og stor var hendes undren åbenbart da jeg svarede nej, for hendes svar lød: “Hvad laver du så her?”
Hun havde vist svært ved at forestille sig, at en voksen kvinde skulle lege på legepladsen, hvis ikke det var fordi hun var der med hendes børn. Lidt længere oppe af forhindringsbanen stødte Morten på nogle børn ved armgangen (hvor jeg meget hurtigt måtte gi’ op).
Da han spurgte, om de kunne gå armgang var der ikke nogen grænser for, hvor mange børn der på samme tid kunne gå armgang og stolt vise ham, hvor dygtige de var.

Lidt senere, da vi stod og pakkede Turtle sammen, kom et par nysgerrige drenge hen til os og spurgte, hvad vi lavede. Vi forklarede dem, at vi var i gang med at pakke vores bil sammen, fordi vi skulle videre og de stillede nye spørgsmål. De spurgte og spurgte og spurgte. Fik af vide, at vi bor i bilen og ikke har noget hus, at vi sover ovenpå, at vi har kørt til Italien i bilen osv. Der kom flere og flere børn til, der skulle ind og se Turtle og høre vores historier og de spurgte løs om alt muligt. Det var simpelthen så hyggeligt – børn er jo virkelig nysgerrige og umiddelbare og de spørger bare om alt mellem himmel og jord, fuldstændig fordomsfrit.
Børnene blev kaldt sammen til undervisning og vi fik pakket bilen færdig.

Vi var blevet indkaldt til et møde på Sjælland, så naturlegepladsen i Arden blev vores sidste oplevelse før vi forlod Mariagerfjord Kommune og kørte sydpå. Men lur mig om ikke vi kommer tilbage igen en anden gang..

Tips til kommende hverdagseventyr i Mariagerfjord Kommune:
Vi fik følgende tips, som vi ikke nåede at forfølge, men som vi har til gode til en anden gang – eller som nogle af jer måske kunne ha’ lyst til at udforske?

• Sejl med hjuldamperen Svanen til Hobro og tag med veterantoget.
• Rold: lille by med cirkus bygning, Jodle Birge Museum, smuk gammel kro, butik Skott, fantastisk legeplads med grill hus (roldrøvernes rumleplads) og gamle amerikanerbiler i den gamle tankstation.
• Stinesminde.
• Rold Skov (Madum Sø).
• Mariager (Citta Slow by).
• Als Odde.
• Ørnedalsbugten med shelter og lille bålplads.
• Låenhus ved naturskolen.
• En spadseretur i Maren Findsdal til Hohøj i Mariager.
• Valsgård Bæk.
• Havnø Mølle.
• Kastbjerg Ådal.
• Hadsund Kulturhus.
• Døstrup By.
• Brugsen (og ikke mindst brugsuddeleren) i Veddum.
• Å mølle til Hadsund.
• Udbyhøj lystbådehavn.
• Kunstboxen i Mariager.
• Munkholmanlægget og Rosenhaven.
• Mariager Saltcenter og sydehytte.
• De gamle smede på Dania.
• Museum på Sødisbakke.
• Cykle på den gamle banesti mellem Hadsund og Gistrup.
• Fyrkat.
• Klosterkælderen.
• Høllet.
• Harlekin Café i Mariager drevet af DSI.
• Dania skoven ved Assens.