Læsetid: ca. 10 min.
*DELVIST SPONSORERET*
Det var en mandag morgen sidst i august, da vi tog færgen til Læsø. Egentlig havde vi tænkt os at tage formiddagsafgangen derover, men ved nærmere eftersyn var denne afgang udsolgt. Vi havde ikke overvejet, at vi skulle tage hensyn til udsolgte afgange, men åbenbart har det været et stort hit, at Læsøfærgen har sat priserne ned med 50% udenfor højsæsonen. Så enten måtte vi vente til om aftenen med at komme over eller også skulle vi stå tidligt op og sejle om morgenen. Vi valgte selvfølgelig det sidste, så vi ku’ få mest muligt ud af vores ophold på Læsø.
Da vi nåede til øen, satte vi straks kursen mod den østligste del af øen – Morten ville være sikker på at nå så langt ud på øen som overhovedet muligt og så var det bedst at starte der, for vi kender os selv godt nok til at vide, at vi hurtigt kan blive optaget af et eller andet og dermed risikerede aldrig at nå helt ud østpå, hvis ikke vi kørte derud med det samme.
Første stop midt på øen
På vej hen over øen kørte vi igennem Byrum, hvor Morten genkendte det røde udsigtstårn fra engang han var på spejderlejr på Læsø. Han huskede, at han havde taget et foto af tårnet og huset, der ligger bagved, og at dette foto af det røde tårn med den blå himmel som baggrund faktisk var medvirkende til, at han i sin tid fik lyst til at fotografere noget mere. Så det var selvfølgelig oplagt for os at stoppe op og se udsigtstårnet.
Da vi kom op til tårnet, stødte vi på den ældre mand, der boede i det lille hus bag tårnet. Han fortalte, at han netop samme eftermiddag skulle flytte ind til fastlandet efter 12 år i det lille røde hus på Læsø. Han var i det øjeblik ved at tage prisskiltene ned fra tårnet og i den sidste tid havde tårnet egentlig været lukket for besøgende, men nu hvor han alligevel gik og pakkede sammen, ku’ vi godt få lov at få adgang og komme op og se udsigten fra tårnet. Så vi skyndte os selvfølgelig op i det 17 meter høje tårn for at få udsigten over det meste af Læsø med.
Vi fik fortalt, at det var den lokale Læsø-bo Thorvald Hansen, der i 1927 byggede tårnet, da han gerne ville kunne skue ud over hele øen. Det ku’ man også dengang, men efterhånden er der kommet flere træer til, der betyder, at det ikke længere er hele øen, man kan se deroppefra, men dog stadigvæk det meste af den.
Nå, men hvad var det, vi kom fra? Nå jo, vi var på vej ud på den østligste spids på Læsø. Dér kan I bare se, vi kan hurtigt blive fanget af noget andet på vejen.
Men efter at have været oppe i det røde udsigtstårn i Byrum, så kørte vi faktisk direkte ud til Bløden Hale, det østligste punkt på Læsø – så langt ud som vi overhovedet kunne komme.
På jagt efter rav
Vi blev på Bløden Hale i flere døgn. Om aftenen ku’ vi mærke, hvordan blæsten ruskede i Turtle, mens vi sad trygt og godt indenfor og hyggede os med at læse op for hinanden og næste morgen opdagede Morten, at blæsevejr åbenbart er lig med ravjagt på stranden den efterfølgende morgen. Han kom hjem fra sin morgen-gåtur på stranden og fortalte, at han havde mødt en tysk familie, der havde fundet en ravklump på størrelse med en knytnæve. Ingen af os har nogensinde fundet rav før – eller sådan virkelig søgt efter det – men nu blev vi alligevel nysgerrige, særligt fordi vi så flere biler ankomme med folk, der kom gående med deres små river, klar til at lede efter rav, så vi fornemmede tydeligt, at det måtte være det rette tidspunkt, hvis man skulle på jagt efter rav.
Morten undersøgte på nettet, hvornår og hvordan det er bedst at lede efter rav og fandt frem til, at det bedste sted er der, hvor der er tang, for rav er let og driver op på stranden sammen med tanget og så sørger tanget for at ravet ikke flyder ud i havet igen. Og det bedste tidspunkt er åbenbart morgenen efter sådan et blæsevejr som vi lige havde haft, for der er ravet skyllet op på land.
Så med disse nye informationer fik vi blod på tanden og gik ned for at lede efter rav.
Og sørme om ikke vi fandt vores allerførste ravklumper nogensinde denne formiddag! Intet mindre end 7 (små) stykker blev det til – ikke særligt imponerende for alle de mange ravsamlere, der har gået og samlet rav ind i mange år på Læsøs bredder – men en stor fangst og et stort øjeblik for Morten og jeg, der aldrig nogensinde før i vores liv har fundet et stykke rav!
Fra bankrådgiver i Roskilde til fårehyrde på Læsø
Den næste morgen mens vi sad og snakkede inde i Turtle, lød det pludselig som om der kom en ordentlig regnbyge fra vest. Jeg kiggede ud af bilen – der var ikke noget regn i sigte.
Men pludselig kom en hel flok får travende. 1, 2, 3, 10, 20, 30…op til 100 får i en flok kom pludselig væltende forbi Turtle. De stoppede op lige udenfor Turtle og vi nåede at snakke om, om de var alene. “Er det ikke mærkeligt, hvis de er helt alene og de lige pludselig kommer løbende i så stor en flok?” nåede vi at spørge hinanden, før hyrdehunden kom til syne. Den løb i en cirkel rundt om fårene og gennede dem på plads. Og så fortsatte de deres færd ud over klitterne ved Bløden Hale. Sekundet efter kom en kvinde gående og fløjtede efter dem. Det var åbenbart en af Læsøs fårehyrder, vi var rendt på.
Vi nåede ikke at snakke med hende i øjeblikket, for hun var jo midt i arbejdet, men da hun kom retur, bød vi hende på en kop kaffe og fik en snak med hende. Det viste sig, at hun for bare få uger siden havde arbejdet som bankrådgiver i Roskilde, men pludselig var blevet kontaktet og spurgt, om hun havde lyst til at skifte karriere og leve af sin hobby: om hun ville være fårehyrde på Læsø. Hun havde ikke haft brug for særlig meget betænkningstid, men var nærmest omgående gået til chefen og havde sagt jobbet op og var nu flyttet til Læsø.
Det var inspirerende at høre hendes historie og fascinerende at høre, hvordan hun med den største selvfølgelighed var gået all in på hendes drøm.
Læsø set fra hesteryg
Før vi tog til Læsø havde vi fået anbefalet at se Læsø fra hesteryg, og det syntes vi egentlig lød som en meget god idé. Jeg skrev derfor til Anette fra “Fædrelandet” og spurgte, om vi kunne komme med ud og ride med hende. Det kunne vi sagtens og da hun hørte vores historie, tilbød hun os ovenikøbet en lille rabat.
Så samme eftermiddag kørte vi fra Bløden Hale og via Alléen, hvor flere af de karakteristiske tangtækkede huse ligger, hen til Fædrelandet.
På Alléen kom vi forbi et tangtækket hus, hvor der holdt en stor turistbus udenfor – de var i fuld gang med en rundvisning. Udenfor i gården var også opstillet en lille pavillon med plancher og en film om de tangtækkede huses historie og fortælllingen om, hvordan de laver disse tage. Vi stoppede op og tog et kig på både huset, tangtaget og udstillingen.
Jeg havde aldrig hørt om tangtækkede tage, før jeg kom til Læsø denne uge, men fandt hurtigt ud af, at det er en af de helt store seværdigheder og kendetegn ved øen. Tidligere havde de ikke adgang til hverken strå eller træ på Læsø, men til gengæld havde de masser af ålegræs, som de så brugte til at tække deres tage med. På nuværende tidspunkt er der kun 19 huse på Læsø tilbage med tangtage og flere af dem er i rigtig dårlig stand, så der er nu sat en stor indsats i gang for at bevare de eksisterende tangtage, så de ikke forsvinder for eftertiden.
Efter at være blevet klogere på Læsøs tangtage, fortsatte vi vores tur ud til Fædrelandet. Her hjalp vi til med at strigle og klargøre hestene Jarl og Vægir, som vi efterfølgende skulle ud og ride på. Sammen med tre unge mennesker, der også skulle med på tur, gjorde vi hestene klar med kyndig vejledning fra Anette selv, der var vores instruktør på turen.
Vi var næsten alle nybegyndere, så Anette førte os i en lang kolonne ud gennem skoven til vandet, hvor vi fik lov at ride lidt mere frit. Det var simpelthen så smukt at opleve Læsø på denne måde og jeg glædede mig over, at vi havde taget imod dette råd om at opleve Læsø fra hesteryg.
Fuglsangsø
Vi kørte til Østerby Havn, hvor vi overnattede. Dagen efter købte vi fiskefrikadeller og hummerhaler hos Thorsen Fisk og kørte videre ud på opdagelse på øen. Vi parkerede ved Saltsyderiet og spiste vores frokost der, bestående af rugbrød med smør, friske fiskefrikadeller, citron, remoulade og gulerodssalat med rosiner. MUMS!
Vi tog frokosten med ind i Saltsyderiets have, så vi sad og så ud over det øde landskab på Rønnerne, mens vi spiste.
Da vi havde spist færdig, gik vi ind i en af hytterne, hvor de hver time holder foredrag om og viser, hvordan de syder salt. Det var spændende at få det med, når vi nu var der.
Efterfølgende gik vi en tur op i udkigstårnet og spejdede ud over det øde landskab. Det er fantastisk hvor langt man kan se deroppefra.
Vi besluttede os for at cykle en tur derud, så vi gik ned og fandt vores mountainbikes frem, fyldte vandflaskerne og tog så afsted.
Da vi nåede et lille stykke udad mod Rønnerne, kom vi forbi et skilt, hvor der stod “Fuglsangsøen”. Med efternavnet Fuglsang er det altid lidt sjovt at gå på opdagelse på steder, der hedder noget med Fuglsang, så det gjorde vi selvfølgelig også denne dag.
Vi var lidt i tvivl om, om det var en ø eller en sø, vi cyklede efter, men tænkte, at det ville stå klart for os, når vi nåede frem. Det var dog ikke tilfældet.
Vi cyklede og cyklede og til sidst, efter en lang tur rundt i det øde landskab, endte vi tilbage, hvor vi startede – uden at have fundet hverken ø eller sø på vores tur. Vi blev enige om, at det måtte være på grund af denne lange, varme sommer, at alt vand var borte og der derfor ikke var hverken ø eller sø derude. Dette fik vi senere bekræftet.
Vi cyklede i stedet ud til Pigestenen – endnu ét af de steder, Morten havde fotograferet på sin spejdertur til Læsø, da han var barn.
Verdens bedste softice
Efter turen ud på Rønnerne cyklede vi op i Storhaven – et sted vi havde fået anbefalet at besøge og smage deres is.
Det første der mødte os var geder, ænder og høns der løb frit omkring og hyggede sig. Morten faldt også hurtigt for en traktor med vogn, der måske nok mest var henvendt til børnene, men var så stor, at den også var et hit for voksne barnlige sjæle, herunder Morten.
Efter lidt leg i haven gik vi ind i butikken og tjekkede udvalget ud. Vores opmærksomhed faldt på deres solbærsoftice og vi købte én til os hver med hhv. chokolade- og mandeldrys. Vi satte os udenfor og nød dem – og det er uden at overdrive én af de bedste is, jeg nogensinde har smagt!
Også de næste par dage forkælede vi vores smagsløg, med hummerhaler både til aftensmad og til frokost.
Vi parkerede på Vesterø Havn, hvor Morten slappede af i Turtle, mens jeg cyklede alene ud til Stokken og gik en tur ud til Fannemandsfærgen.
En lille verden
Det var blevet vores sidste dag på Læsø og vi kørte hjem og besøgte Hanne, en kvinde vi tilfældigvis havde mødt på Fædrelandet og som havde inviteret os hjem på kaffe, da hun godt ku’ li’ os og vores historie.
Efter invitationen fra hende, fandt vi ud af at hun var gift med Tom, som vi allerede havde lavet en aftale med, fordi han gerne ville skrive en artikel om os til Læsøposten. Verden er lille – eller det er Læsø i hvert fald!
Så vi tog hjem og besøgte Hanne og Tom og spiste æblekage, drak kaffe og snakkede hele eftermiddagen.
De startede deres Læsø-eventyr med at holde ferie på øen og blev så vilde med stedet, at de flyttede dertil. På nuværende tidspunkt bor Hanne på fuld tid på Læsø, mens Tom pendler til og fra Sjælland, hvor han arbejder på deltid.
Efter en hyggelig eftermiddag i selskab med Hanne og Tom, kørte vi ned til færgen, vinkede farvel til Læsø og tog færgen tilbage til fastlandet lørdag aften.
Det var dejligt at genopleve Læsø og jeg kan godt forstå, folk bliver lidt forelskede i ø-livet. Om det så bare er for en ferie eller som fastboere.
Tak for nu Læsø!
Tips til kommende hverdagseventyr på Læsø:
Vi fik følgende tips, som vi ikke nåede at forfølge, men som vi har til gode til en anden gang – eller som nogle af jer måske kunne ha’ lyst til at udforske?
- Lærkely.
- Krogsbækgård turridning.
- Horneks Odde. Et sensommer bad fra den skønne badebro ved færgen.
- Danmarks ensomste sten, Øglestenen.
- Tag til Holtemmen og gå ud på revlen der rager ud i vandet. Det eneste sted på øen hvor I kan se Vesterø Havn og Østerby Havn samtidig.
- Kør til enden af Pentstrømvejen, og vad igennem det lave vand – helt ud til den lille revle. Snup en badetur for enden af verden!
- Skovhytten.
- Lej en kajak og sejl langs stranden.
- Lær om spisetang fra Læsø hos Rie Toftelund Ladefoged på Doktorvejen.
- Restaurant Bakken i Byrum – smag deres hjemmelavede fyldte chokolader.
Jeg skriver om stort og småt, godt og skidt, hverdagsøjeblikke og minder for livet – og alt det derimellem.
Kunne du tænke dig endnu flere Turtle Time-historier? Så læs med her!