Vi er ikke længere kærester

Læsetid: ca. 4 min.

Livet er en rutsjebanetur

Livet er som en rutsjebane, hvor det nogle gange er virkelig op ad bakke og det hele går tungt og sejt og andre gange flyver man bare nedad mens man hviner af spænding og det kilder i maven.

Sådan en rutsjebanetur er vores liv lige nu. Vi har store op- og nedture i vores privatliv og det ene øjeblik er det VIRKELIG op ad bakke med lange, seje træk og det næste øjeblik kommer en forløsende lethed, glæde og latter og blander sig i billedet.

Vi er ikke længere kærester

Det vigtigste først; Morten og jeg er ikke længere kærester.
For en måned siden slog Morten op med mig – de nærmere omstændigheder omkring bruddet vil jeg holde for mig selv indtil videre, da vi stadig selv prøver at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele og på det stadie jeg er lige nu, giver det ikke mening for mig at dele flere detaljer end det, I får her. Måske kommer de senere, måske ikke.

Men det jeg GERNE vil dele med jer er en indsigt i den proces, vi sammen og hver for sig gennemgår i denne periode – for vi har jo hele tiden ønsket at dele åbent og ærligt ud her på siden af både de fantastiske stunder og de virkelig svære stunder. Og dette er så en af sidstnævnte, som jeg vil dele med jer.

Gamle velkendte mønstre kommer op til overfladen

Vi kender det jo allesammen: at vi igen og igen falder tilbage i nogle gamle, velkendte mønstre og at de konflikter vi har, i større eller mindre grad ligner hinanden fra gang til gang.
Og sådan er det i en vis udstrækning også i dette tilfælde (når jeg indvier dig i dette, vil jeg minde dig om, at dette kun er min version af sagen, Mortens version ville lyde væsentlig anderledes – men han har læst hvad jeg har skrevet og har sagt at det er helt okay med ham, at jeg deler min version med jer, selvom der er dele af min udlægning, han slet ikke er enig i).

For en måned siden var der en episode i vores parforhold, hvor jeg efterfølgende har forstået at Morten følte sig helt ekstremt svigtet og forladt af mig. Jeg tror, han prøvede at kommunikere det til mig da det skete, men det var ikke tydeligt for mig, at han havde det på denne måde, før han på et tidspunkt pludselig trak sig helt væk fra mig for at beskytte sig selv (på den måde minder han jo i virkeligheden meget om Turtle/en skildpadde, der gemmer sig i sit skjold, når den føler sig truet – men det gør vi måske i virkeligheden allesammen? ).
Han slog op med mig og flyttede i det kolonihavehus, som han netop havde købt i løbet af sommeren (efter vi havde kigget på kolonihaver det meste af forsommeren som et supplement til Turtle) og ville ikke tale med mig – han trak sig virkelig helt ind i sit skjold.

Da det skete, oplevede jeg i allerhøjeste grad at blive afvist – og jeg var ikke engang helt sikker på, hvad det var, jeg havde gjort galt og hvad det var, Morten havde reageret sådan på – og det mønster, der så sætter i gang i mig, er et ekstremt behov for at sætte mig ned og tale om tingene og få løst det, der nu engang er gået galt mellem os.

Mønsteret brydes

Med de to mønstre, jeg nævner her, er det nok ikke svært at forestille sig, hvordan de næste uger gik hen og udspillede sig: Morten løb væk fra mig og gemte sig i sit skjold og jeg løb efter ham og pressede på for at snakke. Jo mere jeg pressede på, jo mere gemte han sig, osv.

Men vi bliver jo trods alt allesammen klogere livet igennem og selvom ovenstående kan lyde som en umulig opgave at løse, er det nu alligevel lykkedes os at mødes et eller andet sted på midten, hvor Morten kommer lidt ud af sit skjold og hvor jeg giver ham lidt plads til at trække sig og samle ny energi før vi snakker videre om problemerne.

En svær balancekunst

Det er en super svær balancekunst for os begge og ingen af os ved endnu, hvor vi ender.
Finder vi balancen igen og bliver kærester på ny i en version 2.0, som vi begge kan se os selv i, slutter vores fælles rejse her og fortsætter vi efterfølgende ud i livet på hver vores videre færd – eller noget helt tredje?
Det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt og det er en af de ting, der er svære ved sådan en proces, som vi er i lige nu: uvisheden.

Så lige nu er det hele altså meget op og ned, men heldigvis er vores kærlighed og respekt for hinanden intakt, hvilket gør at det faktisk også er en meget helende og berigende proces, vi gennemgår – samtidig med at det er enormt hårdt og krævende!

Men sådan er livet jo – op og ned som i en rutsjebane.
Kun fremtiden kan fortælle, hvordan Mortens og min rutsjebanetur slutter..

Tak fordi I læste med.

Mette.