Lykken vender: Aalborg-par har fået modet tilbage (Artikel fra Aalborgnu.dk)

Efter en meget tumultarisk start på deres eventyr om at bo og rejse rundt i deres lille campervan “Turtle” på fuld tid, ser det endelig ud til at lysne lidt for vores aalborgensiske rejsebloggere Morten og Mette, der siden december har rejst rundt i Europa på “Turtle Time”. Nu har de sendt os et nyt rejsebrev.

Læsetid: ca. 6 min.

Da vi slap jer sidst, var vi blevet fyret, bestjålet, havde været syge, og det var meget tæt på, at vi – nødtvunget – måtte vende “Turtle”s snude nordpå, hjem mod Danmark for en stund, for at få styr på bureaukratiet og os selv.

Nu kan vi heldigvis skrive et positivt rejsebrev hjem til jer, og dét er noget af en lettelse. Vi har formået at få modet tilbage, (måske) fundet vores egen vej igennem “bureaukratispillet”, og haft flere dejlige “Turtle Time”-oplevelser i løbet af vores sidste måned, som vi har glædet os til at dele med jer.

Alenetid i badekar
Da det hele så allersortest ud, måtte vi minde os selv om, at alt det her grundlæggende er selvvalgt og hvis ikke, det fungerer for os i praksis, så kan vi, uanset hvilken afkrog af Europa (eller verden) vi befinder os i, vende om og være hjemme i trygge Aalborg på blot et par dage (og så har vi da udlevet dén drøm).
Men vi var ikke klar til at give op. De gode oplevelser har trods alt givet os et strejf af den glæde og frihed, vi søger og et stærkt hint om, hvad det er, vi kan opnå, hvis vi kan holde ud.

Så vi kiggede i stedet dybt i tegnebogen (vi er jo ikke kørt afsted med en kæmpe formue på kontoen – tværtimod!) og valgte at gøre brug af en af de back-up-løsninger, som vi allerede havde snakket om hjemmefra: at booke et værelse i nogle dage, så vi kunne få lidt alenetid hver for sig.

Mette nød et par dage for sig selv på et hotelværelse, der har lidt mere luksus end parrets campervan.

For på trods af alle gode metoder (earplugs, forhæng, gåture, mv.), er det svært at være sig selv og få sin alenetid, når vi bor sammen på 4 kvm! Og med alle de udefrakommende udfordringer, vi var stødt på i løbet af vores første måneder på landevejene, havde Mette brug for at få ladet batterierne op på egen hånd.

Så hun fandt et billigt værelse på Airbnb med wifi, stor blød seng – og toilet og varmt brusebad/badekar! Og Morten? Efter et dejligt bad på Mettes badeværelse, tog han og Turtle afsted på udflugt sammen, og så aftalte vi at mødes igen 3 dage senere.

Og det var helt sikkert pengene værd. I løbet af de dage fik vi hver især lidt af den tiltrængte ro og overskud tilbage; Morten-tid til Morten, hvor han bare kunne sætte sig alene i Turtle med en kop kaffe, en kage og sin diktafon, mens han snakkede om, hvad han gik og tænkte og følte og Mette-tid til Mette, hvor hun kunne nyde et laaangt, varmt karbad i stilhed.

De velkendte gondoler er overalt i Venedigs kanalgader.

Karneval i Venedig – ved en tilfældighed
Vejret begyndte også at blive bedre, og når vi bor og sover i Turtle og er udenfor hver dag, så er det tydeligt hvor meget, vejret påvirker humøret. Det kan virkelig mærkes. Og i og med at vi havde fjernet os fra Alperne og var kommet ned til kysten ved Venedig, blev det både lidt varmere og lidt mildere. Helt op til 5-8 grader om dagen og frostfri nætter – for det meste.

Og da det gik op for os, at der var karneval i Venedig – og fandt ud af, hvor stort og berømt det var – slog vi os ned i en forstadsby med Turtle (i gåafstand til et offentligt toilet) og købte fluks et par 10-turskort til bussen, så vi kunne tage ind til Venedig, som vi havde lyst i den kommende uge.

Morten og Mette tog blandt andet til Karneval under deres ophold i Venedig.

Så de næste dage travede vi Venedig tynd, oplevede karnevallet på nærmeste hold (det er noget helt andet end vores gode gamle karneval i Aalborg). Vi farede vild i gyderne, så på gondoler og sejlede på Canal Grande, spiste pizza og slikkede sol i parken og betragtede de tonsvis af andre turister der også vadede byen rundt og tog selfies med duer, Dogepaladset og de mange helt fantastisk udklædte mennesker på Markuspladsen.

Efter lidt tid i Venedig fandt parret en familie at bo og arbejde hos. Her ses deres hus i bjergene.

Fra lavvande i Venedig til lavvande i tegnebogen
Og nu bor vi så i bjergene i Toscana – et område i Italien, som ingen af os har været i tidligere, men som vi flere gange har fået varmt anbefalet – både hjemmefra og af italienere.
Hvordan vi havnede her? Jo, på klassisk Turtle-manér: Lidt opsøgende arbejde, held og en række tilfældigheder. Sådan som vi bedst kan lide det.

Vores veninde Anja havde tippet os om Workaway.info hvor man kan få gratis kost og logi hos en lokal familie til gengæld for at arbejde for dem i 4-5 timer, 5 dage om ugen. Eftersom finanserne efterhånden var lidt små, var det en kærkommen måde for os at opleve Italien på og komme lidt ‘ind under huden’ på de lokale, samtidig med at vi kunne spare penge på mad, mens vi ledte efter et arbejde, hvor vi kunne tjene nogle flere. Mette havde snuset lidt på Workaway og var stødt på et britisk ægtepar sidst i 40’erne, som har købt et 200 år gammelt hus i Toscanas bjerge, som de med tiden vil lave til et Bed&Breakfast. Og så er manden tidligere kok!
Det var lige hvad vi havde brug for, og det lød næsten for godt til at være sandt: 0 udgifter, en kok der lavede vores mad og kontakt til de lokale, som måske kunne føre til noget lønnet arbejde bagefter. Heldigvis måtte vi gerne komme og bo hos dem.

Et par dage efter vores afsked med Venedig, sagde vi “Chiao” til Rob & Catherine, der for 7 år siden solgte deres hus i England, satte deres 2 teenagere og hunden på bagsædet i bilen og kørte til Italien – uden noget sted at bo eller noget job på hånden. Nu har de så købt huset i Toscana, børnene er flyttet hjemmefra, og de er godt i gang med at sætte huset i stand, så de kan udleve deres drøm om et B&B i bjergene.

Og de var MEGET gæstfrie! for eksempel lod de os bruge deres hot tub, så vi kunne sidde og nyde varmen brede sig i hele kroppen efter en lang arbejdsdag i haven med udsigt over bjergene og et glas kold Prosecco (italiensk champagne) i hånden. Lige dér blev vi enige om, at vi umuligt vil finde en lige så god Workaway oplevelse i fremtiden!

Mette og Morten tog en tur i hot tub med et glas bobler.

Sparetider i Toscana
Nu, hvor vi har pakket vores ting sammen og har vinket farvel til dem, er planen at prøve at finde et nyt sted, hvor vi kan tjene flere penge.

Og indtil da prøver vi at spare, hvor der spares kan. Det betyder, at vores primære bestanddele i køkkenskabene i øjeblikket er pasta (købt i poser á 1500 g), tun på dåse (supermarkederne har ca. 30 forskellige slags tun på dåse hernede!), hakkede tomater og de billige cornflakes.

Og så er vi begyndt at skralde (finde mad i supermarkedernes containere) igen. Mettes første dag på rov resulterede i en fangst på 18 æg – så godt inde i vores første rigtige spareuge, stod menuen pludselig på scrambled eggs hver dag til morgenmad. Mums!

Pasta og cornflakes i store mængder – det er én af måderne at spare på, når pengene er små.

Udover at det er fantastisk for vores økonomi med gratis mad, er det at skralde også en fed oplevelse – det føles ligesom at gå på skattejagt. Selvom det (også i Italien) er lovligt at skralde, så er det stadig lidt nervepirrende at bevæge sig om bag supermarkederne i mørke, med lommelygte og handsker på. For finder vi noget? Og hvad? Og kommer der nogen og ‘opdager’ os, mens vi står med hovedet nede i containeren?

Mht. jobsituationen, så er det jo en helt ny udfordring, vi står overfor. For hvordan søren finder vi et job i Toscana i marts, udenfor turistsæsonen, når vi ikke kan italiensk og kun kan arbejde her i et par måneder? Det bliver vist lidt op ad bakke…

Sparehilsner fra Toscana:

Morten, Mette & Turtle

Dette blogindlæg er oprindeligt skrevet som et rejsebrev hjem til avisen og onlinemediet Aalborg:nu.

Har du en kommentar?