På opdagelse i barndommens land (Nordjyske Hverdagseventyr, uge 3)

I Husby Hole er rejst en mindesten om det blodige slag i 1441.

Det var søndag aften, da vi satte retningen mod Jammerbugten.
Vi passerede Aggersundbroen over Limfjorden, hvilket var tegn til, at vi næsten var der og få minutter senere passerede vi skiltet til Jammerbugt Kommune – bare 5 km fra mit barndomshjem.

Jeg fortsatte et par kilometer videre ud af vejen, drejede til højre i krydset i Skerping og oppe i Husby blinkede jeg hjemmevant til venstre og kørte ned ad grusvejen mod Husby Hole. Et sted, hvor jeg har tilbragt mange timer som barn, når vi skulle på udflugt med klassen, men hvor jeg stort set ikke har opholdt mig siden.

Læsetid: ca. 9 min.

Mandag morgen startede vi ud med at gå på opdagelse i ‘Holen’ – betegnelsen for en bakke og en hulvej, hvor der ifølge infoskiltene fandt et drabeligt slag sted helt tilbage i 1441. Et slag, hvor de nordjyske bønder lykkedes med at lokke modparten, nemlig adelen og kongens folk, i en fælde ved at tildække hulvejen med grene og andet fyld, så de faldt i og ikke kunne komme fri.

Kvalitetstid med familien
Men nu, hvor vi var hjemme på min hjemstavn, var det også en oplagt mulighed for at besøge min familie.
Så efter udforskningen af Holen, kørte vi til Klim og bankede på døren hos min lillesøster, der er på barsel – og fik i den anledning også et lille kig til naboens mere eller mindre kendte attraktion, nemlig træskohuset i Klim.

Min søster blev vildt glad for vores uanmeldte besøg, og vi brugte hele eftermiddagen sammen med hende, min nye nevø på 4 måneder og deres lille hund. Da min svoger kom hjem, fortsatte snakken og det endte med, at vi også blev inviteret på aftensmad, som vi takkede ja til, inden vi kørte videre ud på landevejene.

Det var fantastisk at have mulighed for at tilbringe en hel dag sammen med familien – og ikke mindst med det sidste nye skud på stammen – efter at have været ude af landet i et halvt års tid og kun have haft kontakt via telefon og de sociale medier.
Og hvor var det skønt at mærke den gæstfrihed og den glæde, de viste ved vores besøg.

Da vi kørte derfra, spurgte de begge: “hvor kører I så hen nu?” og som så mange gange før, var vores svar på dette spørgsmål “det ved vi ikke”.
Vi satte os ud i bilen og besluttede os for at køre ned mod havet, blot få kilometer fra Klim.

Vi endte langt ude i klitterne ved Thorup Strand, hvor vi havde det hele fuldstændig for os selv på sådan en hverdagsaften i juni.

Vi havde det øde klitlandskab ved Thorup Strand helt for os selv.

Bulbjerg i blæst
Når vi kiggede helt ud til vest kunne vi se Bulbjerg i horisonten. Og når vi nu var kommet herud i det vestligste af kommunen, ville det næsten være en skam ikke at køre ud og se ‘Jyllands eneste klippe’. Så selvfølgelig kørte vi derud.

Uanset hvor mange gange jeg har stået på den klippe tidligere i mit liv, ændrer det ikke på, at det bare er et stykke fuldstændig enestående natur, der ikke findes mage til andre steder!

På trods af at det ellers har været den varmeste sommer i en menneskealder, var vejret lige netop i denne uge skiftet over til at være meget mere ustadigt.
Så da vi besøgte Bulbjerg, var det i stærk blæst – hvilket faktisk bare gjorde hele oplevelsen endnu mere unik. For ikke nok med at vi kunne stå på toppen af Bulbjerg og nyde den storslåede udsigt – vi fik samtidig mulighed for at mærke naturens stærke kræfter ved at stå deroppe og læne os op mod vinden.

Og også for foden af Bulbjerg rasede naturens kræfter. Når vi stod dernede og så, hvordan de store bølger kastede sig ind mod klippesiden, var det ikke svært at forstå, hvorfor Skarreklit, den 16 meter høje kalkstensklippe, som tidligere stod som en kæmpe hugtand i havet ud for Bulbjerg, til sidst måtte bøje under for naturens kræfter dengang for 40 år siden.

Det er en særlig oplevelse at besøge Bulbjerg i blæst.

Efter besøget på Bulbjerg (som vi senere erfarede faktisk ligger i Thisted Kommune) vendte vi snuden mod øst og kørte ind til Fjerritslev, hvor vi i regn og blæst – en mærkelig afveksling til de efterhånden mange, mange uger med 25-30 grader – betragtede den tre meter høje skulptur af Skarreklit, der nu er rejst derinde.

Lugten af brændt plastik
På grund af vejrsituationen besluttede vi os for at gå i Fjerritslev Kino om aftenen. Hvad er bedre end at sidde indenfor og se en film, mens det regner og rusker udenfor?
Og vi var heldige: aftenens film var den meget anbefalelsesværdige film ‘Breathe’.

Mens vi stadig stod udenfor biografen og tjekkede plakaten ud, hørte jeg pludselig en stemme sige “Hej Mette!” og da jeg vendte mig rundt, så jeg at stemmen kom fra en af mine ungdomsveninder, som jeg efterhånden ikke har set i mange år.

Vi fik en kort snak med hende, men filmen skulle jo til at starte, så efter filmen, hvor Morten også havde fået lov at tømme resten af popcornmaskinen(!), inviterede hun os med hjem til hende for at fortsætte snakken der. Vi købte et par pizzaer hos Fjerritslev Pizza & Kebab House, og kørte så efter min ungdomsveninde hjem til hende.

Efter filmen fik Morten at ta’ de resterende popcorn fra popcornmaskinen – et stort øjeblik for ham. 🙂

Dog går tingene ikke altid som ventet og på vej hjem til hende (det er kun et par kilometer væk), begyndte Turtle pludselig at lugte af brændt plastik. Dét var ikke godt!

Vi stoppede bilen øjeblikkeligt, slog advarselsblinket til og konsulterede min far i telefonen, der sagde at vi godt kunne køre de sidste få hundrede meter derop og så ville han komme og hjælpe os næste eftermiddag.

Selvom det selvfølgelig var rigtig ærgerligt at få problemer med Turtle, priste vi os samtidig lykkelige for, at når den nu skulle gå i stykker, at det så skete nu, 10 kilometer fra min far og ikke i Toscana, 1800 kilometer herfra, hvor vi havde befundet os de seneste 4 måneder.

Blæsende yoga på stranden
Næste eftermiddag kom min far og fik lavet en midlertidig løsning på problemet, der gjorde, at vi kunne køre Turtle hjem til mine forældre, hvor han kunne komme til at se nærmere på den. Vi ville egentlig gerne hjælpe ham, men vi var ikke særlig nyttige i den forbindelse, så da min mor spurgte om vi ville med hende til yoga på stranden, tog vi imod tilbuddet og lod min far ‘underholde’ sig med Turtle, mens vi tog med til yoga.

Det blæste en halv pelikan, da vi kom ned til stranden og det var ikke til at være nogen steder uden at få sand overalt.
Efter lidt tids søgen, fandt vi et rimeligt læ-sted i klitterne og sessionen kunne begynde.

Det var dejligt at komme helt ned i tempo, gå ind i sin egen verden og blive bevæget igennem i hele kroppen og at det tilmed foregik ude midt i de blæsende klitter, var kun en bonus – i hvert fald lige indtil vi var færdige og vi hurtigt begyndte at blive kolde, dér var det også bare rart at smide sig ind i en varm bil og køre hjem og spise kage og drikke kaffe inden det var tid til at gå i seng.

Vi fandt et godt sted i klitterne at dyrke yoga i læ.

Subtropisk paradis midt på den åbne mark
Næste morgen var Turtle stadig ikke køreklar, men vi fik lov at låne min mors bil, så vi kunne fortsætte vores nordjyske hverdagseventyr i kommunen.
Det var virkelig sødt af hende, og her må jeg altså lige stoppe op og sige ‘TAK!’

Tusind tak til min mor og far for at hjælpe os, både med reparation af Turtle og for lånebil og husly i mellemtiden! Det betyder virkelig meget for os – og uden jer havde vores nordjyske hverdagseventyr i Jammerbugt Kommune i hvert fald set helt anderledes ud!

Tidligere på ugen havde vi fået et tip om at besøge ‘Nøddedalen’. Det skulle være et nærmest subtropisk område, som ligger lige ved siden af Fosdalen – hvilket undrede mig, for vi er altid kommet meget i Fosdalen, men jeg har aldrig hørt om Nøddedalen.
Men det lød som et spændende sted, så vi smurte en madpakke og kørte afsted i vores nye lånebil.

Og hold nu op, hvor er det et vildt sted, det der Nøddedalen! Man parkerer bare ved en mark, hvor der er åbne vidder til alle sider – endda med en helt fantastisk udsigt over Vesterhavet, da man jo står helt oppe på toppen af Lien (landets største indlandsskrænt).

Og dér, midt i det åbne landskab, er en klynge træer med indgangen til Nøddedalen. Jeg kunne på ingen måde forestille mig, hvad der ventede mig ved at gå derind. Det føltes lidt som at gå ind i en anden verden.

Vi gik ned, ned, ned og ganske rigtigt, klimaet forandrede sig lynhurtigt og blev fugtigt, nærmest tropisk, og bregnerne skød frem fra skovbunden. Temperaturen ændrede sig også og var mere kølig hernede end ude i det åbne land. Det var som at gå rundt inde i en stor, hemmelig hule og der var kun os to.

Jeg undrede mig over, at jeg aldrig nogensinde har hørt om dette forunderlige sted før, når vi nu så ofte har besøgt Fosdalen lige på den anden side af vejen – men jeg glædede mig samtidig over det, for det gjorde kun min oplevelse denne dag endnu mere unik og storslået!

Nøddedalen var en storslået naturoplevelse!

Vi gik selvfølgelig også den, for mit vedkommende, velkendte rute igennem Fosdalen, inden vi kørte hjem til mine forældre for at aflevere bilen igen.
Far fik denne eftermiddag lynhurtigt repareret Turtle med den rette reservedel, så vi var igen klar til at køre videre i vores egen bil.

Tømmermænd i Lille Norge
Vi var inviteret til polterabend i Aalborg i weekenden, så vi ville ta’ en lille afstikker fra vores nordjyske hverdagseventyr, for så at vende tilbage og nyde søndagen i Jammerbugten.

Turen til Aalborg gjorde vi til et lille hverdagseventyr i sig selv, ved at køre langs den nordlige del af Limfjorden, helt ned forbi alle de små lystbådehavne, f.eks. Haverslev Havn og Gjøl Havn og ud over Øland-Gjøl dæmningen.

Vi gik endda på jagt efter Gjøl-trolden, der plejer at sidde på Gjøl Bjerg og skue ud over horisonten, men som nu på mystisk vis var væk. Vi lykkedes ikke med at finde ham og har siden – uden held – spurgt folk, vi kender fra området, hvor han er blevet af. Det er derfor fortsat et uopklaret mysterie for os, hvad der er sket med Gjøltrolden, så har du spor i sagen, der kan lede os tættere på ham, så giv os endelig besked!

Den smukkeste solnedgang over Vesterhavet som afslutningen på vores besøg i Jammerbugten.

Søndag, vores sidste dag i Jammerbugten, tilbragte vi i ‘Lille Norge’, den allernordligste del af Jammerbugten – et perfekt sted til både at ligge og pleje vores tømmermænd i vores oppustelige sofaer med hver vores bog, en pose chips og en cola, til at gå en dejlig aftentur gennem klitterne og ned til stranden og til at nyde den smukkeste solnedgang over Vesterhavet inden vi gik i seng og takkede Jammerbugten for denne gang.

Tak for nu Jammerbugt – vi ses snart igen.


Tips til kommende hverdagseventyr i Jammerbugt Kommune:
Vi fik følgende tips, som vi ikke nåede at forfølge, men som vi har til gode til en anden gang – eller som nogle af jer måske kunne ha’ lyst til at udforske?

  • Planetstien Fjerritslev – Kollerup strand.
  • Den smukke tur gennem hulvejen fra Svinkløvvej ned mod Lyngmøllen ved Grønne strand.
  • Aurikkeldalen i Fosdalen.
  • Etly Klarborgs Gamlebo.
  • Jordbærplukning på Ålegårds Mark.
  • Sandskulpturfestival i Hune
  • Gateway Blokhus (her er bl.a. en naturbageovn, hvor der kan bages lækre pizzaer – der kan købes dej hos bageren)
  • Land-Shape Land Art Rute (kunstværker i skoven) ved Gateway Blokhus.
  • Torvemarked i Hune hver søndag.
  • Haven i Hune + Nordisk Center for Papirkunst i den gamle ALDI i Hune.
  • Svinklovene.
  • Hune-Blokhus cykeludlejning.
  • Kettrup Bjerge + sommerhuse med bunker integreret + is på Grønhøj Strand.
  • Birkelse Oplevelsescenter.
  • Friluftsbadet i Tranum.
  • Catherine Collart, keramiker i Saltum.
  • Skipper Klement Plads i Ryaa.
  • Birkelse hovedgård
  • Kokkedal slot, Øland skoven og Okholm kirke.
  • Pølsebiksen i Aabybro.
  • Gjøl Kirke og Gjølspejdernes nye bålhytte.
  • Ny 11 km vandrerute Tranum-Fosdal (certificeret som Premiumrute).
  • Fårup Sommerland.
  • Jægerum Søpark ved Halvrimmen + byen Halvrimmen.
  • Øster Han Herreds Egnssamling i Tranum.
  • Tranum Hundeskov.
  • Bratbjergsøerne i Bratbjerg, Brovst.

Har du en kommentar?