Læsetid: ca. 6 min.Mette og Morten, der nu i halvandet år har boet og rejst rundt i deres rullende hjem Turtle, har hen over sommeren og efteråret været på hverdagseventyr i det nordjyske. Det har ført dem til mange smukke naturperler, spændende oplevelser og hjertevarme mennesker. Nu står verden atter åben for dem, så hvad skal der nu ske?
Fra Flade Bakker til Hjørring Bjerge
Det er efterhånden mange måneder siden, vores seneste rejsebrev røg i trykken. Dengang var vi i fuld gang med vores projekt ‘Nordjyske Hverdagseventyr’, hvor vi besøgte alle de nordjyske kommuner i én uge ad gangen for at tage på små hverdagseventyr og på den måde udforske vores egen landsdel på nært hold.
Én af de ting, der har imponeret os gang på gang, når vi har kørt rundt i Nordjylland, er naturen. Hold nu op, hvor findes der bare mange perler rundt omkring. Det er jo helt overvældende!
Og her nævner vi i flæng nogle af de steder, der virkelig har imponeret os på denne rundrejse: Bramslev Bakker ved Mariager Fjord med sin panoramarute, hvor Mette flere steder på ruten fik flash backs til vandreruter på klippeskråningen i nationalparken Cinque Terre i Italien, Nøddedalen i Jammerbugt hvor man går lige fra en åben mark ned i et subtropisk klima med bregner og fugtig luft og de enorme sandbanker omkring Rubjerg Knude Fyr, der tydeligt stikker op i horisonten, når man ser stedet på afstand, og som på nært hold danner klippelignende formationer fra fyret og direkte ned til havet. Hvordan naturen kan skabe noget så imponerende er jo helt ufatteligt. Og så har vi ikke engang nævnt Bulbjerg, Rebild Bakker eller Flade Bakker endnu, som også kan noget helt særligt!
Flade Bakker er, trods det noget selvmodsigende navn, det højeste punkt på Mors og har en enestående udsigt over Limfjorden til Thy. Måske siger navnet noget om den type mennesker, der bor på Mors? At man ligeså godt kan holde forventningerne lidt nede, og så kan man altid blive positivt overrasket? Sådan var vores oplevelse i hvert fald! De bakker var alt andet end flade! En anderledes optimistisk tilgang til navngivning har de anlagt i Vendsyssel, hvor man både finder Lille Norge og Hjørring Bjerge. Det er måske skudt lidt over mål at kalde det for bjerge, men begge steder fik vi nogle gode vandreture i smukke naturområder.
Fjordaktiviteter i øst og i vest
Og så var der oplevelserne. En af de helt store foregik på Mariager Fjord, hvor vi fik tilbudt at låne et flydende shelter. Vi sejlede ud til shelteret hen på aftenen, kravlede ned i soveposerne og lå og lyttede til stilheden og til vandets små kluklyde, mens vi kiggede ud over lyset fra Hobro by, der spejlede sig ned i det blikstille vand. Om morgenen havde vi kun lige slået øjnene op, før vi måtte en tur ud i de kajakker, vi havde fået stillet til rådighed og roligt sejle afsted ud af fjorden i morgensolen. På begge sider af fjorden rejser de nærmest uberørte grønne bakker sig, og man føler sig pludselig så lillebitte. Flere gange på vores lille morgentur, stak en sæl hovedet op over vandoverfladen og fulgte nysgerrigt med i, hvad vi foretog os.
Der var også den dag, hvor vi blev inviteret med til morgenbadning med ‘Krik Badelaug’ i Sydthy. Det er en flok seniorer, der mødes hver morgen året rundt og hopper i fjorden klokken otte. Så får de lige en lille skarp at varme sig på og sidder måske og snakker lidt, inden de igen kører hver til sit. Vi kom ned til fjorden lidt i otte til en fuldstændig tom plads, men sekundet efter strømmede der folk til fra alle sider og wupti, havde de trukket en presenning op ad stolperne, der stod banket ned i jorden, og så var der skabt et læsejl. Så var det på med badetøjet, og klokken 8 sharp var det ellers ned i vandet. En kortere eller længere dukkert blev det til, afhængig af råstyrke, efterfulgt af rundbordshygge bag læskærmen med både små skarpe, kaffe og nybagte boller i dagens anledning. Det var simpelthen så hyggeligt!
Hjertevarme nordjyder
Og med den historie er vi allerede i gang med det tredje højdepunkt fra vores hverdagseventyr, nemlig nordjyderne. Vi har mødt så mange utrolig søde mennesker henover sommeren.
En af dem, der satte sig tydelige spor i vores hukommelse, er Nicole, som vi mødte ved Bløden Hale på Læsø sammen med ca. 100 får og hyrdehunden Jack. Vi faldt i snak med hende, og hun fortalte, at hun bare få uger forinden havde arbejdet som bankrådgiver i Roskilde, men at hun så var blevet spurgt, om hun var interesseret i jobbet som fårehyrde på Læsø. Hun gik nærmest omgående til chefen og sagde op og flyttede så til Læsø. Det var fascinerende at høre hendes historie og beundringsværdigt at høre, hvordan hun havde kastet sig ud i sin drøm.
Et andet eksempel på en hjertevarm nordjyde er Chresten fra Rakkeby på Mors. Ham mødte vi til seniorsport i Hvidbjerg, hvorefter han viste os hele nærområdet med friskole, børnehave og trædrejeværksted og efter at have budt os på smørrebrød til frokost, tog han os med på en guidet køretur rundt på Sydvestmors, hvor han fortalte om alt det, vi kørte forbi.
Han tilbød os oven i købet at låne hans bil i et par dage, fordi han ikke selv skulle bruge den, og synes det var dumt, at vi var på Mors uden bil samtidig med, at hans bil stod ubrugt hen. Det var helt overvældende, og dermed havde vi pludselig bil til rådighed på Mors, selvom Turtle stod på værkstedet med en defekt generator.
Tæt på lokalbefolkningen som blaffere
Som nævnt havde Turtle altså et break-down undervejs i vores nordjyske hverdagseventyr, som betød, at vi tomlede rundt og først sov i shelter og efterfølgende på sofaen hos en sød pige i Nykøbing.
Det var noget af en udfordring at rejse rundt i Nordjylland uden vores bil, men en god én af slagsen, som faktisk hjalp os til at komme endnu tættere på lokalbefolkningen. For dér i bilen, når vi bliver samlet op som blaffere, er der rig mulighed for at få en god samtale i gang.
Så faktisk har vi overvejet, om vi skal gøre endnu mere af den slags fremover: Bare rejse med en rygsæk uden at have vores eget hjem og transportmiddel med, for på den måde at komme endnu tættere på de lokale, end vi gør, når vi rejser rundt i Turtle.
Verden står åben
Nu hvor vi er færdige med vores nordjyske hverdagseventyr, og vi også netop har holdt vores sidste planlagte foredrag i denne omgang, står verden igen åben, og vi kan køre lige hvorhen, vi vil. Eller… det vil sige, vi er faktisk kommet til at lægge planer om nogle måneder. Vi faldt nemlig over det her helt fantastiske job på en rejsehøjskole, hvor vi skal være henholdsvis destinationsleder og underviser for 20-25 unge mennesker, der gerne vil ud og opleve verden, mens de indgår i et fællesskab og udvikler sig selv.
Så i slutningen af januar rejser vi til Fiji og efterfølgende New Zealand og Australien med disse unge mennesker og får forhåbentlig selv en fed oplevelse samtidig med, at vi kan være med til at styrke dem i deres udvikling. Derfor kan det godt være, det ender med, at vi bliver hjemme i Danmark hen over vinteren – så vi rigtigt får muligheden for at pleje venskaber og familiebånd inden, vi rejser til den anden side af jorden i slutningen af januar.
Vi får se, hvor længe vi klarer kulden i Danmark, når vi nu bor i en bil – ellers kan det være, vi drejer nøglen og vender snuden mod syd og finder et varmere sted at opholde os hen over julen og nytåret.
Kølige vinterhilsner fra Turtle, Morten og Mette.
Dette blogindlæg er oprindeligt skrevet som et rejsebrev hjem til avisen og onlinemediet Aalborg:nu.
Jeg skriver om stort og småt, godt og skidt, hverdagsøjeblikke og minder for livet – og alt det derimellem.
Kunne du tænke dig endnu flere Turtle Time-historier? Så læs med her!